lørdag den 12. november 2011

Spa dag

Jeg har lige været på verdens bedste spa dag med en dejlig veninde.. Jeg var noget nervøs fordi at jeg fik læst noget om gravide skulle holde sig fra spa. Så dagen inden måtte jeg ringe til en sød receptionistmand som viste alt om spa og gravide til min store overraskelse. Og han fik ret, der var nok at lave selvom jeg ej måtte nærme mig det helt kolde eller helt varme. Der var 7 basiner på 32 grader hvilket er perfekt ti gravide..
Vejle fjord spa og hotel kan varmt anbefales...

Efter 6 timer hvor vi kun var væk fra vandet for at spise frokost var jeg meget opløst, lugtede af klor og var meget afslappet. Men slet ikke snakket tør.. Vi snakkede uafbrudt hele turen, fra bilen, omklædning og fra spa og pool til cafeen.. Vil ikke udelukke at nogen mente vi forstyrrede deres ro.. Men da vi står i omklædningen og er på vej ud udbryder jeg "Gud jeg har helt glemt det vigtigste, grunden til skulle ses idag var at vi skulle snakke om ect ect"
Det er da kun hunkøn der kan den slags, og så gik snakken hele vejen hjem om emnet at sætte grænser overfor medmennesker..

Pytgrænsen

Jeg har lært noget nyt idag.
Se følgende blog indlæg: http://kvindekendditjob.blogspot.com/2011/11/pytgrnse-pligto-og-glippofobi.html#links

Jeg tror at pytgrænsen er afgørende for at hvile i sig selv når nu man bliver forældre. Det kan være svært, specielt når alt har været planlagt så længe...
Men jeg øver mig.. Forleden hed øvelsen "pyt med om der bliver støvsuget inden gæsterne kommer" "pyt med om anden blev lidt for sort på skindet - de spiser det nok alligevel" og senest da jeg skulle annocerer jeg var gravid for arbejdspladsen, hvor en hjemmebagt kage helst jordbærtærte er velset "pyt de bliver nok glade for satefisk også"

Jeg er meget stolt af mig selv, og selvom jeg tror det bliver sværere at sige "pyt med tøjet er beskidt for 3 gang selvom der kommer gæster om lidt, eget og tyttebøsens" og "pyt med jeg var den i mødregruppe med mindst overskudsagtige madpakke" så føler jeg mig lidt mere klar parat til at gå udfordringer i møde.. Hurra for pyt mentalitet, livet handler om nærvær og skal ikke være et ansvarshelvede - note to self.

onsdag den 26. oktober 2011

Tyttebøvsen danser

Jeg kunne ikke vente til nakkefoldsscanningen. Jeg var så nervøs for at tyttebøvsen var stoppet i vækst eller uden for livmoderen. Så nu måtte jeg vide det. Det ar alle 300 kr værd ;)
Der var hjerteblink og efter kort tid begyndte den at danse og bevæge sig helt vildt. Måske fordi jeg lige havde spist en lakridspipe fordi jeg ikke nåede frokost, men det var fedt at se alligevel! Tyttebøvsens kommende hverv er klart danser!

Om hormoner og horn

Jeg har nu de sidste 4 uger set ud som en anden lucifer. Hormoner går at jeg får bumser. Store ulækre teenage bumser. Hovedsageligt på ryggen som jo nemt kan skjules. Men så kom de i hovedet. Først en på højr side af panden, så venstre side. Så gik jeg rundt og så fjollet ud med horm i panden. Da de begyndte at falme fik jeg endnu to symmetriske på underkæben. Så ligner ham her med dobbel op på horn. Fells like lucifer on a good day :)

http://media.avisen.dk/billeder/scarification_200625_4.ashx

onsdag den 19. oktober 2011

Når man har været skruk siden man var 13 er alt planlagt... Men

Nu er man faktisk to om det..
Jeg sagde til min far som 13 årig at hvis jeg blev gravid fik jeg ikke en abort. - meget nervøs far jeg fik ud af det.
Jeg havde så mange ting jeg vil gøre anderledes end mine forældre hvilket har resulteret i at jeg har været skruk længe. Da tiden så faktisk kom hvor jeg havde fundet den rigtige og en uddannelse og det faktisk blev seriøst blev det faktisk min kæreste der blev helt klar før mig. Men derfor har jeg stadig forestillet mig hvordan alt skulle være. Jeg har tænkt over hvordan sengetider skal administreres til flere børn, hvordan aldersopdelingen i lommepenge skal være, alle mine børn skulle have trompetbukser (det var moderne da jeg var 13), de måtte gerne gå til mange aktiviteter, skulle i privat børnehave (er stor fan af rudolf steiners principper på det område) men ikke skole, de må selv bestemme hvem der måtte kome til børne fødselsdag osv. Nu har tingene udviklet sig lidt siden, så den manual jeg mentalt havde lavet (og nej det er vitterligt ikke overdrevet, jeg overvejede endda at skrive den ned!!) er erstattet af andre overvejelser. Nu hedder det fx at mine børn skal have økotøj, økobarnevogn, ammes uendelig længe, kun have hjemmelavet mad. Jep jeg har et nyt billede af det perfekte!! Og det er ikke smart, for først og fremmest er vi to om at bestemme. Jeg er kommet til flere gange at tage min forestilling som en selvfølge, hvilket min kæreste selvfølgelig ikke synes om, så nu lufter jeg langsomt mine overvejelser i småbidder når de kommer op til overfladen. Han mener fx ikke det er realistisk med udelukkende økotøj til alle vores børn i længden. Men vi blev enige om at prioritere undertøj, bodyer mv i øko. Super godt at få snakket om de her ting. Nogle ting er vi virkelig uenige om, fx vil min kæreste hellere holde mad budgettet og kunne tage på ferie, hvor jeg hellere vil bruge mere og så få alt øko. Jeg er sådan en hippie wannabe gravid, and love it :)
Dernærst tror jeg ikke det er sundt at lægge så stort et pres på sig selv for at være perfekt, og hvad hvis man bare ikke kan amme, så skal man ikke dunke sig selv i hovedet men få det bedste ud af situationen. Og helt ærligt, hvis man køber kvalitets babymad og bruger det i en travl hverdag indimellem er man altså ikke en dårlig mor! Allerede må jeg indse at jeg ikke spiser som gravid som planlagt, spiser mere slik fordi det er eneste jeg kan spise år kvalmen melder sig - men tyttebøvsen skal nok alligevel komme hel ud!
Alle de tanker resultere i en hysterisk gravid. Tytrebøvsens far siger bare at alt nok skal gå så længe ingen af os bliver fanatiske, og det skal kombineres med min indre fanatikker som hr alt planlagt, i må ikke fortælle ham jeg ved den findes ;)...
Heldigt en graviditet varer 9 måneder, så lærer man nok at aflærer noget og overlade det til fremtiden, mens andre af mine ideer bliver snakket om og bliver akutelle ;)

mandag den 17. oktober 2011

Hvorfor tyttebøvsen?

Jeg skylder vist en forklaring på at bebsen hedder tyttebøvsen herhjemme.
Vi havde vores første snak om navne. Vi startede med efternavn og der var vi hurtigt enige. Så kom fornavnet. Helt uenige. Vi er enige hvis det er pige, så har bi en fire stykker, nem ved en dreng er i dybt uenige.. Jeg elsker Aleksander og min kæreste Thor.så for at lægge uenighederne på hylden forsøger in kæreste med: hvis det bliver tvillinger skal de hedde hugin og Munin. De er odi s ravne. Eg bliver dybt forfærdet, hvortil han svarer jamen altså prop og berta er da også en mulighed. Jeg går helt amok, min bens skal ikke hedde berta!! Han begynder at grine over det absurde i samtalen og siger: jamen så prop og tyttebøvs da.. Vi flækker af grin begge to og så hed bebsen tyttebøvs :)

Gourmet kvalme

Jeg elsker god mad, og når vi skal ud og spise vil de fleste nok kalde mig en mad snob. Hellere få gange om året og super lækkert end mange gange på kedelige cafeer.
Så jeg havde glædet mig til idag. Vi havde fået et godt tilbud gennem Dinning week. Tre retter på en restaurant hvor jeg normalt skulle spare op i 6 måneder. Desuden synes jeg det er super vigtig ed kæreste tid, så tavse glædet mig.
Dog falder jeg i søvn pga. graviditets træthed, så kom ikke i ad og var utroligt træt da vi tog afsted.
Desuden stod menuen på fsk retter med fisk så var urolig for om e kunne spise det efter episoden i sidste uge.
Jeg havde kun lyst til øllebrød og koldskål som er det eneste jeg har spist i flere dage.
Jeg var verdens mest ucharmerende kæreste idag. Tjenerne var chokeret over jeg kunne spise så god mad uden vin til. Fik kvalme af lugten af mad, og kunne slet ikke spise fisken. Måtte liste begge retter over til min kæreste. Ikke god restaurentstil!!så kom den ret jeg kunne lide, lækkert oksekød med trøffelsauce. Smagen var så kraftigt at jeg måtte ud på toillettet to gange for at undgå at kaste op. vi var hjemme klokken 20 og jeg er nu klar til at gå på hovedet i seng efter et afsnit af yndlingsserien. Det var den romantiske aften - tak baby tyttebøvs ;)

torsdag den 13. oktober 2011

Tyttebøvsens far kan hvalrosse sprog

Idag tog min kæreste mig i at stå med babytøjet jeg købte forleden på maven. Jeg må have set helt fortvivlet ud...
Men forstår simpelthen ikke hvordan en så stor baby skal være inde i min mave.. Efter en lang samtale om at han måtte da forstå at den ikke kunne være der, kommer han med en lang forklaring om at det er jo derfor jeg kommer til strå en stor mave.. Jeg kigger på ham (mest fordi jeg er seriøst bekymret da min mave er meget kort) og siger at så skal jeg jo blive ligeså stor som en hvalros for at det er nok når der er så lidt plads i længden.. Hans svar var: ohuh ohuh.. Så er det godt jeg snakker halvrosse sprog..
Han har da også et svar til alt..

onsdag den 12. oktober 2011

Om voksne beslutninger

En klog dame fortalte mig at min bekymringer til dels ville forsvinde hvis jeg hvilede i beslutning om at nu var tyttebøvsen på vej.
Jeg prøver at fløge hendes råd. Det hjælper en smule. Så idag har jeg bestemt at jeg faktisk er gravid, og jeg skal tro på det, også selvom jeg ikke har bevis i form af en scanning. Inden dette var jeg ellers næsten faldet i og selv betale for en tryghedsscanning. Så jeg har taget den meget voskne beslutning, synes jeg selv, at jeg ikke må bukke under for angsten. Andre kan vente til uge 12 og nakkefoldsscanningen, så kan jeg også. Folk har jo gjort dette i en menneskealder (rent faktisk :)).
Det var ikke helt nok. Så yderligere tog jeg en stor beslutning. Jeg kiggede på babytøj, tænkte det ville hjælpe mig med at forstå at det er virkeligt. I den første butik kunne jeg slet ikke sige at jeg kiggende efter noget til mig selv. Men efter et par butikker fik jeg det sagt og fandt to bodys i unisex. Jeg købte det! Troede det virkede først, men det var vist en shopperus.
Da jeg kom hjem sad jeg i timer og kiggede på dem, indtil tyttebøvsens far kom hjem. Så sprugte jeg lid tfor skingert med tårer i øjene 'ved godt vi skal have sådan en lille en der kan være i det her!' hvortil han roligt kiggede forelsket på mig og svarer 'ja og jeg glæder mig' mens han kyssede mig. Alstå! Sad lidt efter og kiggede mere på tøjet, nu syntes jeg det var kæmpe når man tænker på at en tyttebøvs på den størrelse skal ud af mig!
Konklusionen er vist at jeg er bedre til at forholde mig til det efter det gode råd, men at det stadig er pisse meget angstprovokerende! Der kommer en baby!

Gravid og hysterisk

Hvis jeg ikke havde den mest tålmodige kæreste nogensinde ville jeg være singelmor før vi når til maj. Men det har jeg heldigvis.
Forleden står jeg og rører en ækker fiskefars købt i dyre domme hos den helt rigtige fiskehandler på havnen. Elsker fisk og ville gøre det så ekstra godt nu når jeg var gravid.
Jeg står og rører farsen op da mit øje falder på en sort kæmpe FISKEHALE midt i det hele. jeg bliver så forskrækket og springer rundt, skriger, græder og råber til min kæreste han skal fjerne det.. Det HELE. Han måtte helt ned i den store skraldespand med skål og det hele før jeg var tilfreds. Da han kommer tilbage sidder jeg i et hjørne græder som pisket..
Hormoner og ulækre fiske ting går ikke sammen.
Vi får lavet noget improviseret mad og jeg er blevet overtalt til at falde ned af en omsorsfuld mand der næsten ikke grinte af min reaktion. Men så sker det frygtelige, en gigantisk edderkop på størrelse med aragog fra Harry Potter eller Shelob fra ringenes herre kravler gennem stuen. Min reaktion er endnu kraftigere, min kæreste kunne slet ikke fange den og trøste mig samtidigt. Selvom han modigt ledte i flere timer efter den er den væk.
Resultatet af dagen er at jeg nu får kvalme når nogen nævner fisk og jeg ikke tør være alene i stuen, føler mig slet ikke som en hysterisk gravid ;)

Gravid for helvede

Så bestemte vi os for at fortælle det til vores forældre. Tidligt men det pga de vi lyst til og bare de kunne holde mund..
Min svigerforækdre blev meget rørt og det var en så smuk situation. Virkelig drømmescenariet.
Dagen efter kom turen til mine forældre, af en eller anden grund blev jeg på vej derud meget nervøs for deres reaktion. Jeg havde slet ikke lyst til at sige det alligevel. Jeg fik ikke sagt det til min kæreste.
Det var en fantastisk søndag eftermiddag med masser af sol, så min far bad min kæreste skænke rose vin op til os alle. Han kigger spørgende på mig og jeg siger diskret han bare han hælde en slat i så det ikke ser mistænkeligt ud. Men min far ser det fra køkkenet og spørger hvorfor? Jeg står som et rådyr i et spotlight mellem min kæreste som er et stort smil og nikker anerkendende og min far som ser dybt forundret ud. Min mor forsøger sig med, du er måske på en af dine helse ture? Men inden jeg når at fange hendes redning for jeg råbt: jeg er gravid for helvede! Alt for højt. Min far giver mig masser af knus mens min kæreste skuler til mig og kommenterer at det var ikke den rette måde at formulere det på. Han ser helt forkert ud i hovedet. Vi snakker lidt efter den aka erede start, men da vi tager hjem hører jeg min far nævne noget med at gyngestativ til haven mens han pusler. Så var situationen pludselig lige så positiv og en stor oplevelse som dagen før :)
Og nej de kunne ikke tige stille de banditter ;)

tirsdag den 11. oktober 2011

Om at blive kaldt tykke

Det var lørdag morgen og selvom vi aftenen inden havde aftalt at nu holdt vi en pause med at prøve, så måtte jeg hellere tage en test inden jeg gik igang med p-piller igen. Der var sørme to streger.. Fantastisk! Men var der noge der sagde angst provokerende?? Ind og vække kæresten min, han blev så glad at han resten af dagen, ugen og faktisk stadig 6 uger efter vi fandt ud af det, render rundt bruger sine hænder som pistoler mens han siger "pivn" "pivn" fordi der var krudt i kanonen.. Det er virkeligt mærkeligt syn, han ligner en 12årig i en 30årigs krops der leger comboyer og indianer..
Det havde så også en anden effekt, han proklamerede at fra nu af måtte han gerne kalde mig tykke. Mine forsøg med at forklare At det var jeg jo ikke endnu faldt helt til jorden. Ifølge ham er det konsekvensen af at skulle være mor. Så nu hedder jeg ikke andet, heldigvis siger han det mens han kysser mig og kigger nyforelsket på mig :)