En klog dame fortalte mig at min bekymringer til dels ville forsvinde hvis jeg hvilede i beslutning om at nu var tyttebøvsen på vej.
Jeg prøver at fløge hendes råd. Det hjælper en smule. Så idag har jeg bestemt at jeg faktisk er gravid, og jeg skal tro på det, også selvom jeg ikke har bevis i form af en scanning. Inden dette var jeg ellers næsten faldet i og selv betale for en tryghedsscanning. Så jeg har taget den meget voskne beslutning, synes jeg selv, at jeg ikke må bukke under for angsten. Andre kan vente til uge 12 og nakkefoldsscanningen, så kan jeg også. Folk har jo gjort dette i en menneskealder (rent faktisk :)).
Det var ikke helt nok. Så yderligere tog jeg en stor beslutning. Jeg kiggede på babytøj, tænkte det ville hjælpe mig med at forstå at det er virkeligt. I den første butik kunne jeg slet ikke sige at jeg kiggende efter noget til mig selv. Men efter et par butikker fik jeg det sagt og fandt to bodys i unisex. Jeg købte det! Troede det virkede først, men det var vist en shopperus.
Da jeg kom hjem sad jeg i timer og kiggede på dem, indtil tyttebøvsens far kom hjem. Så sprugte jeg lid tfor skingert med tårer i øjene 'ved godt vi skal have sådan en lille en der kan være i det her!' hvortil han roligt kiggede forelsket på mig og svarer 'ja og jeg glæder mig' mens han kyssede mig. Alstå! Sad lidt efter og kiggede mere på tøjet, nu syntes jeg det var kæmpe når man tænker på at en tyttebøvs på den størrelse skal ud af mig!
Konklusionen er vist at jeg er bedre til at forholde mig til det efter det gode råd, men at det stadig er pisse meget angstprovokerende! Der kommer en baby!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar